Spring til indhold

Julemarked i No

Årets julemarked i No Sognehus er lørdag den 11. november mellem klokken 10 og 16.

I år er det 10 år siden vi startede med at holde julemarked i No og det skal fejres. Vi er nu ved at planlægge forskellige aktiviteter for dagen både til glæde for børn og voksne. Så der er lagt op til en rigtig hyggelig dag for alle. Der er også en café, som tilbyder forskellige forfriskninger, som man kan hygge sig med.

Det første år blev julemarkedet afholdt privat hos Gitte Lauridsen og da det var en stor succes, flyttede det året efter til Sognehuset, hvor det har været afholdt siden.

Der er plads til godt 40 stande, så hele huset er fyldt op med masser af forskellige spændende ting og sager. Der er bestemt noget for enhver smag.

Julemarkedet plejer at være rigtig godt besøgt af både lokale fra No, men bestemt også mange andre som finder vej og hygger sig.

Har du lyst til at booke en stand så kontakt endelig Gitte allerede nu på mail, da der de tidligere år har været rift om pladserne.
Mail til Gitte: g-lauridsen@vip.cybercity.dk

Overskuddet fra julemarkedet går til Klubben i No, som er en klub for skolebørn. Der er klubaften i Sognehuset hver 3. uge, hvor cirka 30 til 35 børn kommer og har nogle hyggelige timer sammen. Klubben tager også på tur med børnene. En tur til eksempelvis Baboon City er altid et hit og så er det dejligt at midler fra julemarkedet kan være med til at skabe glæde for børnene.

Vi håber, at julemarkedet igen bliver en succes og vi glæder os til at se jer alle til en dejlig dag i Sognehuset. Der kommer meget mere info om dagen på Facebook  ”Os i No” og ”Julemarked i No”.

Mange hilsener fra

Gitte Lauridsen, Charlotte Borch, Annette Frederiksen og Ingrid Egmuth

 

Del på Facebook